Chokolade

December 2012. Faldt over en opskrift på choko/karamle fyld til fyldt chokolade, så det måtte afprøves, det blev til lidt forskellige former men alle er fyldt med det samme

December 2012. Ny indkøbt chokolade form (halvkugler) og det måtte selvfølgelig afprøves sammen med nye variationer af fyldet...og så var chokoladen til juleaften klar.

Mørk chokolade (55 %) med choko/karamel/lakrids fyld

Mørk chokolade (55%) med karamel fyld

Hvid chokolade med choko/karamel fyld

Hvid chokolade med karamel/lakrids fyld

Dagenschokolade fremstilling. Samme form som igår bare uden "tryk". Her har jeg vendt plastic bunden om så teksten Love kommer øverst på chokoladen.

Måtte selvfølgelig prøve en anden form for fyld, så i dag blev det karamel creme

Så tog jeg mod til at afprøve den chokoladeform som jeg lod mig overbevidste om at jeg ikke kunne undvære da vi var på Chokoladekursus hos Jørge Gornitzka. Jeg er MEGET tilfreds med resultatet.....fine og blanke og sprang nærmest ud af formen af sig selv...absolut noget der må prøves igen

Det er fyldte chokolader og fyldet er choko/nougat fyld

Sjov med "rester" Havde en rest overtrækschokolade tilbage efter at jeg havde lavet konfekt. Mit blik faldt på en halv pose med skumfiduser og så var der ikke langt fra tanke til handling. Ned i chokoladen med skumfiduserne og resultatet var forrygende....en sjov ide som børn (og barnlige sjæle) rigtig godt kan li

Træstammer i forklædning.. Det er "indmaden" til træstammer, men i stedet for at overtrække med marcipan har jeg vendt dem i chokolade.

Hvid chokolade, nogle overtrukket med kokos og nogle med frysetørret hindbær

Mælke chokolade, nogle vendt i hasselflager og andre drysset med frysetørret jordbær

Mørk chokolade, nogle med valnød på toppen og andre med hvid chokolade i striber

Min kollegas datter ville også gerne have chokolade til barnedåben. Til venstre er det træstammer med lyserød overtræksmarcipan. I midten er det bagerst (runde kugler med hjerte på) Mozat kugler, så kommer choko-nougat firkanter med mørk chokolade og sølv støv og forest er det choko-nougat firkanter med lys overtræk og guldstøv. Til højre er det chokoladetærter, hvid med frysetørret hindbær og pistacie nødder, mælke chokolade med mandelsplitter og frysetørret jordbær, så er det mørkchokolade med hele hassel

Træstammer

Mozart kugler og choko/nougat firkanter

Chokolade tærter og mozart kugler

Chokoladekursus, resultatet af hele holdets udfoldelser...og der var smagsprøver til at tage med hjem

Mozart kugler igen, denne gang som del af en værtinde gave til en kær veninde

Mozart kugler igen, denne gang som del af en værtinde gave til en kær veninde

Mozart kugler efter opskrift fra Odense Marcipan. Nougat i midten, marzipan uden om og så dækket i dejlig mørk 70% chokolade. Jeg synes de var lidt bare på toppen så de er blevet pyntet med lidt hvid chokolade

Små chokolade tærter. Den hvide er Bella Bianco fra Mette Blomsterbergs bog "Blomsterbergs søde sager" den er pyntet med pistacie kerner og lakrids krymmel. Mælkechokoladen til venstre er pyntet med hjemmelavet mandel krokant og kandiseret ægt rosenblade. Den mørke er lækker mørk 70% chokolade tilsat hasselnødder og drysset med "guld" glimmer

Nu måtte det være, jeg har kastet mig ud i at lave chokolade....og så oven i købet fyldt chokolade. Taget i betragtning at det er aller første gang jeg prøver dette, synes jeg resultatet er blevet rimeligt. Selvfølgelig er chokoladen ikke så pæn som den skal være osv men jeg er nogenlunde tilfreds trods alt. Mørk chokolade med nougat fyld

Flere chokolader. Denne gang er det med mokka fyld som er en kombination af 2 opskrifter jeg har fundet. Fyldet består af hvid og mørk chokolade, fløde og lidt frystørret kaffe (Nescafe) Har prøvet at være lidt kreativ med den hvide chokolade til yderskallen. Den firkantede er blevet ok, men skal nok øve mig lidt mere på striberne på muslingeskallen. Jeg har fået "gramset" lidt for meget på den hvide chokolade da jeg skar den ene over for at vise fyldet,det er ikke meningen at der skal være mørke skygger på

Der var en del fyld tilbage og da det var en konsistens der var til at forme besluttede jeg mig for at trille kugler af det der var i over skud og overtrække det med chokolade....P.S Jeg opdagede dagen efter at grunden til at konsistensen var så fast var fordi jeg havde glemt at pudse brillerne. Der skulle IKKE ½ dl fløde i men ½ L fløde i...så forstod jeg bedre...men hvorom alting er så var den en heldig fejltagelse for resultatet bleve super godt

Bella Bianco - igen Mette Blomsters opskrift fra "Blomsterbergs søde sager". Tempereret hvid chokolade hældt i en lille form og straks herefter pyntet med grofthakket usaltede pistacie kerner og frysetørret jordbær. Den oprindelige opskrift pynter med hasselnødder, frysetørret hindbær og pistaicekerner, jeg valgte en lidt anderledes variation da jeg ikke havde frystørret hindbær. Chokoladerne sættes straks i køleskabet til de er størknet.

Jeg har en sød kollega som spurte om jeg ikke engang kunne prøve at lave noget i mælkechokolade. Jeg tænkte da jeg var igang med at svinge gryderne måtte jeg prøve Bella Bianco bare med mælkechokolade. Her har jeg så valgt at pynt med afskallede, grofthakkede hasselnødder samt kandiseret rosenblade. Der er et lidt rødt skær over chokoladen, men det må være lyset da billedet er blevet taget, for det er der ikke i virkeligheden

De kan selvfølgelig også laves i mini format. Her har jeg lavet hvid chokolade med salt lakrids krymmel og pistacie kerne, mælke chokolade med hasselnød og frysetørret jordbær. Yderligere har jeg også lavet mørk chokolade med hjemmelavet mandel krokant og kokos

Choko-pops ala Blomsterberg. Sad og fik lyst til at lave noget med chokolade og popcorn. Jeg slog op på google og straks kom der et link til Mette Blomsterberg. Det er popcorn der er blandet med groft hakket usaltede pistaciekerner og tørrede tranebær. Herefter er det overhældt med tempereret mælkechokolade, hældt ud på bagepapir og størknet. Når det er størknet skæres det ud i mindre stykker.

Jeg er lidt (MEGET) "tændt på" at arbejde med chokolade.
Lige nu famler jeg lidt i blinde da min viden omkring chokolade kan ligge på et meget lille sted, det koster lidt på erfaringskontoen, men kloger bliver jeg da lidt af gangen.

Jeg har planer om at dygtiggøre mig inden for chokolade området via kurser o.l, dette bliver nok først hen under efteråret.

Jeg kaster mig alligevel ud i at afprøve nogle ting og bliver de bare nogenlunde præsentable kommer der billeder af det under denne pind.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

22.11 | 10:22

Hej Merete. Hivs du statdig ønsker opskriften...sorry har helt glemt at svare på dit indlæg..så kan du via "kontakt pinden" sende mig din mail

...
11.11 | 23:49

Nan jeg mon få opskriften på disse skønne bryster
Bedste hilsner
Merete

...
29.10 | 11:24

det er jo super flotte kager du har lavet..

...
09.08 | 21:48

Hej Sofie.
Laver desværre ikke kager lige for tiden

...
Du kan lide denne side