Kraftig chokoladekage med fyld

Alletiders kraftige, bløde chokoladekage

Springform Ø 25 cm og 7,5 cm høj

Chokoladekage med hvid chokolade smør creme
Opskriften på kagen har jeg fundet på
www.alletiderskogebog.dk og smørcremen er taget fra en anden opskrift:

Ingredienser:
200g mørk kogechokolade
75g smør eller margarine
100-150g sukker
2 tsk vanillesukker (brug eventuelt vanille korn hvis den skal være virkelig suprem)
2 æg
200g mel
1 tsk bagepulver
1 dl fløde

Put vanille(sukker) og sukker i en skål og put derefter fedtstoffet (SKAL IKKE SMELTES FØRST!) i i små bidder mens du pisker det sammen med et piskeris. Put æggene i og rør det sammen efter hvert æg. Hak chokoladen fint og varm fløden op. Når det er varmt skal chokoladen i lidt ad gangen. Det skal være helt smeltet så det er en flydende masse. Bland mel og bagepulver i smør/margarine-massen sammen med chokoladen og pisk sammen. Den færdige dej hældes i en smurt rapsdrysset form og bages i en 175 grader varm ovn i 35-40 minutter. Den skal være blød indeni.
Kagen skal køles helt af inden den deles i bunde og cremen kommer i

Hvid Chokoladesmørcreme

Ingredienser:
4 pasturiserede æggeblommer
60 gr flormelis
100 gr blødt smør
100 gr smeltet hvid chokolade.

Æggeblommer og flormelis røres godt.
Chokoladen smeltes. Af kedelig erfaring har jeg opdaget at hvid chokolade bedst smeltes over vandbad. Smeltes den i mikroovnen skal man være ekstremt påpasselig med både hvor lang tid og hvor meget varme man giver det, derfor smelter jeg altid hvid chokolade over vandbad.
Smør og den smeltede chokolade blandes i massen. Er massen for tynd efter lidt tid i køleskabet tilsættes lidt sigtet flormelis. For hver gang der er tilsat sigtet flormelis stilles skålen i køleskabet i ca 10 - 15 min. Chek altid konsistensen inden der tilsættes mere flormelis.

Smørcremen lægges nu i kagen efter smag og behag. Pyntes til sidst med chokolade spåner

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

22.11 | 10:22

Hej Merete. Hivs du statdig ønsker opskriften...sorry har helt glemt at svare på dit indlæg..så kan du via "kontakt pinden" sende mig din mail

...
11.11 | 23:49

Nan jeg mon få opskriften på disse skønne bryster
Bedste hilsner
Merete

...
29.10 | 11:24

det er jo super flotte kager du har lavet..

...
09.08 | 21:48

Hej Sofie.
Laver desværre ikke kager lige for tiden

...
Du kan lide denne side